Gruppeleg

For grupper på 15 eller flere personer. Her kommer man til at grine og røre sig samtidigt.

En leg, hvor tilfældigheder gør, at man måske bliver holdt ude, og en leg hvor man kan danne grupper, hvor sammensætningen bliver helt tilfældig.  Det er altså en god leg, hvis man ønsker at grupperne skal dannes på tværs af allerede etablerede grupperinger.

Alle går rundt mellem hinanden. Læreren råber: ”Dan grupper af 4!” og alle skal finde sammen 4 og 4 og stille sig i en cirkel med hinanden i hånden. Hvis man ikke har en gruppe at være i må man prøve at bryde en cirkel og komme ind og derved skubbe en anden ud. Der må gerne være lidt kamp om pladserne.  Hvis nogen bliver tilbage, som ikke fik plads i en gruppe, er de ude. Næste gang råber jeg måske ”Dan grupper af 7!” osv. Efter 2-4 omgange bedes alle om at gå på gulvet igen og den sidste gang råber jeg det antal, som vi ønsker de skal ende i i grupperne.

Det kan være ligeså hensigtsmæssigt at lave grupper, som ikke er tilfældige, men hvor læren beder specifikt folk om at gå i grupper sammen, som er blandet på en bestemt måde. F.eks. at der skal være både to enkeltsprogede og to tosprogede i hver gruppe.