Interview med Lillian

Nedenstående er et uddrag fra interviewet. Resten kan læses som PDF.

Download elevopgaverne for 7.-9. klasse:

 

“Jeg er født i 1936. Jeg er vokset op i Hjørring. Mine forældre var ikke særlig velhavende, og havde fire børn. Min far var murer, min mor var kogekone. Det at være kogekone i gamle dage – det var noget man var engang imellem. Da jeg blev syv, mente min mor, jeg godt kunne passe mig selv. Min mor startede på fiskemelsfabrikken – og jeg blev ret ensom. Mine store søskende var flyttet hjemmefra.

Senere fik vi et hjem i Esbjerg. Det var sådan et lille hus, ikke så stort, og det, der var mest hyggeligt var, at der var et komfur, der fyrede huset op. Der var altid drønhyggeligt og varmt. Inde i stuen havde vi møbler i rustfarvet, uopskåret mekka. Køkkenet var ikke et spisekøkken, men et lille køkken fra 1920. I vores hjem tænkte vi ikke så meget over forholdene. Min mor havde altid en hjemmebagt kringle og en kop kaffe og ryddede et hjørne, hvis der lige kom gæster.

Mit hjem har været en banegård, så egentlig har det aldrig været et fint hjem. Min mor fik engang den idé at alle møbler skulle males grønne – og så malede hun også lige guldblomster på dørkarmene og alle vide vegne. Det var der indtil huset blev revet ned.

Min mor var dygtig til at sy. Jeg har arvet tøj fra alle mine søskende, som min mor syede om, så det passede mig. Min første købte kjole var min konfirmationskjole. Dengang blev man ikke drillet, hvis man ikke havde nyt tøj.”