Interview med Pia Sigmund

Nedenstående er et uddrag fra interviewet. Resten kan læses som PDF.

Download elevopgaverne for 7.-9. klasse:

 

“Da jeg sprang ud som fortæller fik jeg et job på et af pædagog seminarierne og skulle undervise i dansk og fortælling. En dansk pige fortalte eventyret om Rødhætte. En palæstinensisk mand fortalte Rødhætte – bare med arabisk slutning: Her skulle Bedstemor hjem til familien, hun måtte ikke blive alene i skoven! Det slog mig så stærkt, at historierne har et grundmønster, og så bygger man videre på grundmønstret ud fra det kulturmønster, man har. Jeg tænkte – hvad er det for historier, der verserer derude? Måske er der maser af parallelsamfund i historierne? Kan vi få en forståelse for indvandrerne gennem deres historier? Det er meget nemmere at forstå andre kulturer gennem deres historier, end at forstå gennem religion og andre fænomener, som danskere tit er mere tøvende overfor. Jeg opsøgte simpelthen indvandrere her i byen, i kolonihaver, hvor jeg drak myntete, i beboerhuse – alle steder, hvor der var folk, der kunne fortælle en historie.”

Pia Sigmund er bl.a. forfatter til en bog om indvandring, den udkommer i efteråret 2011 på forlaget Alinea. Bogen hedder ”1971 Feride og Erdogan. Fra Tyrkiet til Danmark” og udkommer i serien ”Børn i Danmarks historie”. Den indeholder ni (sande) historier om børn, der er indvandret til Danmark gennem tiderne, med Feride og Erdogan som hovedpersoner.

Hun er også kvinden bag 2TimerOmUgen.dk